Forventningsafstemning
Vi forventningsafstemmer alle sammen dagligt. Vi gør det hjemme i det private, og vi gør det på arbejdspladsen. Vi gør det med vores eksterne samarbejdspartner, og vi gør det med vores tætteste kollegaer. Hvorfor er det så så svær en øvelse? Burde vi ikke kunne det til hudløshed?
Forventningsafstemning afhænger af mange faktorer. Den største faktor, der virkelig kan sætte en kæp i hjulet, er, at vi hver især har forskellige forståelsesrammer og forudsætninger. Det betyder, at uanset hvor skarp, jeg selv syntes, jeg har været til at forventningsafstemme i en given situation, kan jeg alligevel ikke være sikker på, at den anden part har forstået mit budskab på den måde, det var tiltænkt.
Forventningsafstemning tjener som en forståelsesramme indenfor hvilken, det talte ord forstås. Det betyder, at hvis jeg fx forventningsafstemmer i starten af et møde, så vil dette udgøre den ramme, hvor indenfor mine spørgsmål og udtalelser bliver forstået. Netop dérfor er forventningsafstemning ganske afgørende for, hvordan mødet forløber.
Så hvad kan vi gøre for at sikre den bedst mulige forventningsafstemning? Det vi i praksis kan se virke, er
gentagelser, mest mulige menneskelig kontakt og tid
Gentagelser, ved vi alle sammen, hvad er. Men hvad mener vi med menneskelig kontakt? Det betyder, at når der forventningsafstemmer, er det mest optimalt at stå overfor hinanden ansigt til ansigt. I praksis ved vi, at det ikke altid kan lade sig gøre. Det næstbedste vil så være at gribe telefonen og lave en mundtlig forventningsafstemning. Dette giver dig mulighed for at observere på den anden parts reaktioner, og derved vil du kunne tilpasse din måde at forventningsafstemme på, og dermed også sætte en klar ramme for det kommende møde. Telefonisk forventningsafstemning giver samtidig den anden part mulighed for at stille spørgsmål - og dermed får I begge mulighed for at komme tættere på en tydelig forventningsafstemning.
Tid er og bliver en faktor. I en travl hverdag hvor der er mange bolde, der skal holdes i luften, og administrative ting, der skal gøres færdige, springer man i nogle situationer over, hvor gærdet er lavest - man sender en mail. Men pas på den fælde, for har man ikke gjort et grundigt stykke arbejde i at forventningsafstemme inden et møde, er der en større risiko for, at en forventningsafstemning tager længere tid end nødvendigt på selve mødet. For ikke at tale om, at der også er en overhængende risiko for, at man starter mødet, hvor mødepartenerne har hver deres forudindtaget holdning, og relationen derfor er skæv fra start. Husk på, at hvis ord modtages i en anden forståelsesramme, end de er afsendt, så kan det give grobund for en konflikt. Derfor: Sørg for at sætte tid af til forventningsafstemning.
Og nu tænker du måske: Men hvordan kan jeg forventningsafstemme bedst muligt med sociale tilbud i en kontekst af socialfaglig forhandling?
Det vil vi her på falderebet gerne give dig et bud på:
Step 1 – Når der inviteres til forhandlingsmøder, skal du sørge for at ringe til tilbuddet for at forventningsafstemme. Aftal hvad I skal mødes om, hvornår, med hvilke deltagere og med hvilket forventet output
Step 2 – Send en mail til tilbuddet med de aftaler, I lavede i telefonopkaldet
Step 3 – Ring til tilbuddet igen ca. en uge før et forhandlingsmøde og saml op på, om alt er, som det skal være. Har de fået dagsordenen? Sig gerne tak for det fremsendte materiale, hvis du har fået et sådant. Spørg, om de har nogle spørgsmål
Step 4 – Hav altid forventningsafstemning som et punkt på dagsordenen til mødet, og sørg for at brug tid på dette punkt
Step 5 – Vend løbende tilbage til forventninger til hinanden og til mødet, således der i fællesskab kan justeres, hvis I kommer til at arbejde i hver sin retning
