Aktuelt

Hvad kan en udredning egentlig?

Af Fie Grønborg og Anne Brorson

Vi hører nogle gange rådgivere sukke en smule, når vi begynder at snakke om den tilstrækkelig belyste udredning. Det er næsten udsigtsløst, når følelsen af at skulle lave endnu mere skrivebordsarbejde melder sig. Frygten for at skulle lave endnu mere end det, de i forvejen knokler for at nå.

Det er slet ikke hensigten, men det vender vi tilbage til senere i artiklen. Stay tuned.

Vi ser ofte, at den fyldestgørende udredning (eller opdatering af udredningen) bliver prioriteret væk, fordi der ganske enkelt ikke er tid til at udarbejde en tilstrækkelig belyst udredning. Men er det egentlig en virkelighed, der har hold i sig, at der ikke er tid til dybdegående faglige arbejde?

Bevares! Vi ved godt, at I i kommunerne er nødt til at prioritere i opgaverne. Det anfægter vi på ingen måde. Vi har prøvet det på egen krop.

Men når man ikke laver en udredning, der er tilstrækkelig belyst, har det konsekvenser på andre punkter. Så kunne man forestille sig, at det ikke at lave en udredning, der er tilstrækkelig belyst fra starten, afføder opgaver af anden karakter, der samlet set tager længere tid i det lange løb? At nedprioritering af opgaven igangsætter en kædereaktion i det øvrige sagsarbejde?

Jeg vil her liste nogle af de problematikker, der kan opstå, når der ikke udarbejdes en tilstrækkelig belyst udredning:

1. Det er sværere at skrive en afgørelse
2. Der er risiko for, at lovgivning ikke opretholdes, fordi grundlaget for afgørelser er utilstrækkeligt belyst
3. Samarbejdet med borger og pårørende kan blive svært, fordi oplysninger mangler 
4. At opdatere en udredning, der i første omgang var ufuldstændig, er et tidskrævende oprydningsarbejde
5. Det kan være svært for en ny rådgiver på sagen at sætte sig ind i den 
6. Det er vanskeligt at følge borgerens udvikling/afvikling, når startpunktet ikke er tydeligt
7. Det er ikke muligt at indsatsstyre
8. – og derfor er det heller ikke muligt for ledelsen at økonomistyre
9. Det kan blive svært at argumentere for det vurderede støttebehov til ledelsen opad i forvaltningen
10. Det bliver svært at forventningsafstemme med en leverandør om den forventede indsats, fordi forventningen ikke er tydelig for sagsbehandleren selv
11. Sagen er ikke forhandlingsparat

Listen er ikke udtømmende, og du vil sikkert kunne tilføje nogle punkter. Men som du nok hurtigt får en fornemmelse af, så kan der være konsekvenser i den senere sagsbehandling, når udredningen ikke er tilstrækkelig.

Listen er skrevet med konsekvenser for myndighedsrådgiverens arbejde. Der kunne meget vel laves en liste med konsekvenser for borgeren eller for jeres udfører/leverandører, men det vil vi lade dig om i denne omgang. I stedet vil vi nu rette fokus på de fordele, der er i sagsbehandlerens arbejde, når der laves en tilstrækkelig belyst udredning.

Hvilke fordele er der så? Faktisk kan vi svare på det med en lille øvelse. Se på den nummererede liste ovenfor, og sæt så det modsatte fortegn. Altså: Det er nemmere at skrive en afgørelse. Der er mulighed for, at lovgivningen opretholdes, fordi grundlaget for afgørelser er tilstrækkelige. Samarbejdet med borger og pårørende og borgere kan blive nemmere, fordi alle nødvendige oplysninger foreligger. Og så videre, ned igennem alle 11 punkter.

Nu tænker du måske – ville de ikke vende tilbage til det med, at vi ikke skulle lave en hel masse skrivebordsarbejde mere end det, vi i forvejen laver? Jo, det ville vi, og det kommer her.

Vi har ingen holdning til, om en udredning skal være kort eller lang. Men vi har en holdning til, at den skal indeholde de rette oplysninger. Derfor skal du ikke lave mere end det, du allerede gør, men du skal nok gøre noget lidt anderledes. Målet er nemlig ikke at have så mange oplysninger som muligt samlet ét sted, nemlig i udredningen. Nej, målet er at have de nødvendige oplysninger – og kun dem. Altså de oplysninger, der er nødvendige for, at du kan lave en vurdering, træffe en afgørelse og evt. lave en bestilling til en leverandør.

Derfor listes her nogle af de fokuspunkter, du med fordel kan have, når du skal udarbejde en udredning:

1. Tag stilling til alle temaerne. Hvis du fravælger noget, så har du automatisk også fravalgt at notere eventuelle ressource, der kan være vigtige i en forhandlingssammenhæng
2. Oplysninger, du ikke lægger til grund for din vurdering, skal ikke med i udredningen
3. Det er kun relevante og troværdige fagpersoner, der har kompetence til at udtale sig om de forskellige problemstillinger.
4. Du behøver ikke flere kilder til de samme oplysninger – en kilde er nok, hvis vedkommende er relevant og troværdig
5. Gentag ikke de samme oplysninger flere gange, hverken fra samme eller forskellige kilder
6. Sørg altid for at lægge vægt på borgerens egne håb og drømme, hvis vedkommende altså er i stand til at udtrykke dem
7. Du behøver ikke beskæftige dig med dét, som borgeren fravælger (medmindre der ville være talt om et omsorgssvigt ved ikke at fokusere på det naturligvis)
8. Sørg for at belyse det borgeren ikke kan (altså behovet), og undgå at bruge en hel udredning på at gennemgå indsatsen. Hvis du beskriver indsatsen og ikke behovet, så vil det være indsatsen, du egentlig analyserer og vurderer på, og ikke borgerens aktuelle behov
9. Sørg for at belyse borgerens ressourcer, da de kan spille en rolle for det endelige vurderet behov
10. Følg en bestemt kronologi, så udredningen er overskuelig
11. Skab et overblik i den samlede faglig vurdering, dette kunne med fordel være punktform
12. Den samlede faglige vurdering skal ikke gentage alle udredningens vigtige pointer. Derimod skal vurderingen være netop dét – en vurdering!

Vi er godt klar over, at det kan lyde som værende meget, men som sagt skal en udredning ikke fylde, bare for at fylde meget. Men udredningen skal fyldes med de nødvendige oplysninger. Vores erfaring er at udredning efter BIT-modellen tager lidt længere tid første gang, den skal laves, men derefter er det både nemmere og hurtigere at arbejde i sagen, holde udredningen opdateret og meget meget mere.

Så lad os vende tilbage til overskriften. Hvad kan en udredningen egentlig? Ja, hvis den er lavet med en tilstrækkelig belysning, så har den ikke mindre end 11 fordele, lige fra lovmedholdelighed, synlig udvikling hos borger, økonomistyring med videre. Og de behøver ikke tage mere tid. Faktisk er det tidsbesparende i det lange løb at gøre det ordentligt første gang!

Og lige en lille note her til sidst. Når vi taler om tilstrækkeligt oplyste udredninger, der kan bruges ind i en socialfaglig forhandling, så taler vi naturligvis om udredninger lavet efter BIT modellen. Men det kan vi vende tilbage til en anden dag.