Hvad skal en kontrakt indeholde?

Hvad skal en kontrakt indeholde?

01.02.2021

Skrevet af Anne Brorson og Fie Grønborg

Publiceret d. 1.02.21 

Når der indgås aftaler på det sociale område mellem en kommune og en leverandør, er det afgørende, at der foreligger en fyldestgørende kontrakt. Dette tjener som værktøj i forbindelse med socialfaglige forhandlinger, men det er mindst lige så vigtigt, at en kontrakt kan benyttes til en tydelig forventningsafstemning samt gennemsigtighed i de aftaler, der indgås. 

Ret beset er der tale om et køber-sælger forhold, hvor en kommune køber en ydelse for en sum penge hos en leverandør, mod forventning om en leveret ydelse til borgeren. I sådan et køb og salg af en ydelse skal der naturligvis indgås en skriftlig aftale om, hvilke aftaler og vilkår der indgås. Mundtlige aftaler har nemlig den ulempe, at de er svære at huske over tid, og særligt hvis der kommer enten en ny rådgiver på sagen eller en ny leder hos leverandøren. 

Mange af de kontrakter vi ser i dag, har udseende og funktion af at være en betalingsaftale. Det vil sige en aftale om betalingen. Dette er ikke tilstrækkelig. Heldigvis ser vi i vores praksis, at der kommer mere og mere fokus på, at også de kontraktlige forhold skal fremgå. Jo tydeligere aftaler vi laver, og jo mere forventningsafstemt vi er om både ydelse og vilkår, des mere kommer det borgeren til gode. Det er nemlig meget uhensigtsmæssigt for borgere, hvis samarbejdet mellem kommunen og den sociale leverandør kører skævt. Her ser vi altså kontrakter som et middel til en tydeliggørelse af ikke kun fakturaoplysninger, men også en tydeliggørelse af selve samarbejdet. 

Kontrakter og rammeaftaler 
Der er i Danmark indgået fem rammeaftaler. Det vil sige, at hver kommune beliggende i den samme region og beliggenhedsregionen er gået sammen og lavet en aftale på socialområdet for samhandlen. Som eksempel er Region Midt og alle kommuner beliggende i Region Midt gået sammen og har lavet en rammeaftale imellem sig. På samme måde findes der derfor en rammeaftale i hver region.  

Her skal man dog være opmærksom på, at hvis man som kommune køber en ydelse hos en social leverandør, der er beliggende udenfor eget rammeaftaleområde, eller som ligger i eget rammeaftaleområde men ikke er enten kommunal eller regional, så gælder rammeaftalen ikke.  

Men en kontrakt er ikke tilstrækkelig, bare fordi den er omfattet af en rammeaftale. Der er en tendens til, at man i kontrakter henviser til den gældende rammeaftale, i et givent område. Disse indeholder naturligvis en række brugbare aftaler indgået på forhånd, men der er fortsat en række kontraktlige forhold, for den specifikke kontrakt indgået om en navngiven borger, der mangler ved udelukkende at henvise til rammeaftaler. 
 

Opmærksomhedspunkter i en kontrakt 
Nedenstående er et forslag til de opmærksomhedspunkter, I med fordel kan have fokus på inden indgåelse af en kontrakt. Dette er ikke en udtømmende liste men blot flere af de punkter, vi ser værende manglende i flere kontrakter. Listen er naturligvis fraset de almindelige fakturaoplysninger. 

  • Takstens størrelse på døgnbasis med henvisning til paragraf 

  • En beskrivelse af takstens indhold, omsat på timebasis pr. uge eller lignede måleenhed, som gør det muligt at koble indsats med takst og som dermed bidrager til gennemsigtighed  

  • En beskrivelse af, hvilken indsats i både indhold og omfang der konkret leveres til borgeren for den aftalte takst (en døgndækkende indsatsliste for døgntilbud)  

  • Hvilket dagligt/ugentligt/månedligt udsving fra den aftalte ydelse accepteres, inden leverandøren er forpligtet til at kontakte kommunen, fx hvis borgeren får en god/dårlig periode, indlægges mv. 

  • Opsigelsesvarsel, fx løbende måned plus en måned  

  • Om kommunen hæfter for en udgift, efter borgeren er fraflyttet tilbuddet, fraset det almindelige opsigelsesvarsel 

  • Tilbuddet råder over pladsen, såfremt borgeren fraflytter tilbuddet inden udløb af opsigelsesperiode. Kommunes betaling ophører, såfremt pladsen besættes til anden side indenfor opsigelsesperioden 

  • Dato for udløb af kontrakt. Alternativt skal en dato for opfølgning og genforhandling af kontrakten fremgå 

  • Fremgår snitflade til øvrige tilbud, fx § 104, STU og lignende, såfremt dette er en forudsætning i taksten 

  • Tilbuddet er forpligtiget til at indsende de nødvendige informationer til brug for udregning af egenbetaling for borgeren, såfremt dette er relevant 

  • Ved særtakster/tillægstakster skal det fremgå, hvilken støtte der konkret leveres for særtaksten, samt om der er aftalt en udtrapningsplan for særtaksten 

  • Fremgår en fremskrivningsprocent eller max grænse for takstjustering i forbindelse med årsskifte og/eller nye budgetter 

  • Aftale om ansvarsfordeling herunder hvem indkalder statusmøde  

  • Indhold i og hyppighed af status/informationsmateriale 

  • Hyppigheden af statusmøder eller andre møder mellem køber og sælger  

  • Tilbuddet bør tegne de nødvendige forsikringer, samt det skal fremgå om kommunen kan hæfte for noget i tilfælde af ødelagt inventar 

  • Om tilbuddet skal stille bankgaranti og i så fald efter hvilke nærmere aftalte vilkår 

  • I hvilke tilfælde er der tale om mislighold af kontrakt samt hvad konsekvensen af mislighold er, eksempelvis i hvilke tilfælde tilbagebetaling kan gøres gældende 

  • Hæfter Kommunen ikke for udgifter efter borgerens fraflytning af tilbuddet i tilfælde af lukning af tilbuddet 

  • Der bør være oplysningspligt, såfremt der opstår ændringer i borgerens støttebehov, eller såfremt den leverede ydelse adskiller sig fra den i kontrakten, aftalte ydelse 

  • Om køber har krav til arbejdets organisering/arbejdsforhold hos leverandøren, fx tiltrædelse af overenskomster 

Tilbage til oversigten