Hvorfor skal vi bruge tid på at gøre vores takster gennemsigtige, når vi uden problemer kan sælge vores pladser?
Af Anne Brorson
Spørgsmålet blev stillet til os med en alvorlig og dybfølt mine af en samarbejdspartner. Han havde egentlig meget andet at se til, og alt det her med takstgennemsigtighed virkede bare ikke vigtigt for ham. Hvorfor skulle han dog bruge tid på at gøre taksterne gennemsigtige, når han uden problemer kunne afsætte sine pladser til kommunerne og når de nu ligefrem står i kø for at få en plads?
Det er et godt spørgsmål at stille! Andre og mere presserende opgaver kan trænge sig på i en daglig drift. Så hvorfor skal ledelsen prioritere tid og opmærksomhed på et emne, der ikke virker så højaktuelt?
Der er to korte svar. Fordi lovgivningen siger det. Og fordi det er til gode for samarbejdet omkring borgeren. Lad mig uddybe. Først tager vi lovgivningen. Jeg har udvalgt et par nedslagspunkter, så det ikke bliver alt for juridisk tungt læsestof. Nedenstående er derfor kun et snævert udvalg af det juridiske grundlag for takstgennemsigtighed.
I Servicelovens § 174 står:
” Den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov…”
Derfor er det Serviceloven med tilhørende vejledninger og bekendtgørelser, der fastsætter reglerne for, hvordan takster kan og skal beregnes, når man som leverandør leverer ydelser efter Servicelovens paragraffer.
Et nærmere blik ind i Vejledning nr. 1 til Serviceloven viser, at netop takstgennemsigtighed er et emne, som lovgiver er optaget af. Der er et helt kapitel, der er dedikeret til dette, nemlig kapitel 25. Særligt relevant er punkt 212, hvor der blandt andet står:
”Driftsherren skal fastsætte takster for de enkelte ydelser, som driftsherren leverer. Hvis en driftsherre således er leverandør på flere af de ydelsestyper, som er nævnt i bekendtgørelsens § 8, skal der beregnes en takst for hver type ydelse.”
I samme vejledning punkt 218 gøres det klart, at enhver aftale om levering af ydelse mellem en sælger og en køber skal være individuelt beregnet. Der står blandt andet:
”Den endelige pris, og hvilken ydelse den dækker over samt omfanget heraf, fastlægges i den konkrete aftale, der indgås mellem leverandøren eller driftsherren og kommunen, der køber den givne ydelse”
Her har vi det første svar på, hvorfor man som leverandør skal prioritere takstgennemsigtigheden – fordi det er et lovgivningsmæssigt krav, når du leverer ydelser til Servicelovens paragraffer. Det er ganske enkelt ikke muligt at lave en konkret aftale om en ydelse og en pris, hvis ikke taksten er så gennemsigtig, at det er tydeligt for både køber og sælger, hvordan ydelsen er prisfastsat.
Min anden pointe i denne artikel er, at takstgennemsigtighed ikke kun er et lovgivningsmæssigt krav. Det er også vigtigt i samarbejdet mellem leverandør og myndighed – og jo bedre samarbejde, jo bedre er det for de borgere, vi alle sammen er her for. Vores erfaring er, at jo bedre myndighed og leverandør arbejder samen, jo mere kommer det borgeren til gode.
Hvordan gavner takstgennemsigtighed så samarbejdet? Jo mere forventningsafstemt vi er i forhold til både ydelse og pris, jo større sandsynlighed er der for, at vi har en fælles forståelse.
Desværre ser vi nogle gange, at man som leverandør og myndighed har en forskellig forståelse af, hvad der er henholdsvis bestilt og beregnet. Altså, at den forventede leverede ydelse ikke er tydeligt defineret og derfor forventningsafstemt, eller at beregningen af prisen for den forventede leverede ydelse ikke er gennemskuelig for køberen. En tydelig defineret bestilt indsats er en forudsætning for, at taksten kan beregnes for netop dén ydelse – men den pointe lader vi lægge for nu. Vi skal i stedet zoome ind på anden del af pointen.
Hvis beregningen af prisen for den forventede leverede ydelse ikke er gennemskuelig for køberen, så kan det komme både køber og sælger til skade. Hvis køberen ikke forstår beregningsgrundlaget for den takst, der indgås aftale om, så kan myndigheden ikke sikre og dokumentere, at der indgået en tilstrækkelig aftale – altså at der købes en indsats, der er tilstrækkelig i forhold til det, som borgeren er berettiget til efter Servicelovens paragraffer. Derfor kommer borgerens retssikkerhed under pres, hvis ikke myndighed kan gennemskue de takster, de indgår aftale om.
Samtidig kan det være svært (eller næsten umuligt) for en leverandør at godtgøre, at der er et forhandlingsgrundlag for en øgning af en takst, hvis ikke den oprindelige takst er gennemskuelig. Så kan man blive mødt med svar fra myndighed som ”Det forventer jeg da, der er indeholdt i taksten” eller lignende svar, der baserer sig på en forståelse af takster som altfavnende. Det er imidlertid ikke korrekt. Alle takster er beregnet på baggrund af en forventning om ressourceforbrug. Altså, hvad koster det os at levere en given ydelse til en borger. De ressourcer er ikke ubegrænset, men der er en grænse for, hvor mange kroner til løn, kompetenceudvikling, ledelse, møder mv., der er i en given takst. Derfor kan alt ikke lade sig gøre indenfor en takst, selv om borgeren umiddelbart er indenfor den godkendte målgruppe.
Inden jeg nu kører dig helt træt med argumenter for takstgennemsigtighed, så må jeg hellere opsummere netop disse to pointer:
- Takstgennemsigtighed er et krav i lovgivningen
- Takstgennemsigtighed gavner samarbejdet mellem leverandør og myndighed
Det er altså det korte svar på, hvorfor man skal bruge tid på takstgennemsigtighed, selv om man uden problem kan sælge sine pladser.
