Skader forhandling borgeren?
Skrevet af Anne Brorson
Publiceret d. 4.11.19
En af de bekymringer, jeg ofte hører rådgivere give udtryk for i forbindelse med forhandlinger på socialområdet, er, om det skader borgeren, når de forhandler.
Denne bekymring stammer primært fra det stigende økonomiske fokus, der for mange rådgivere opleves som mere og mere fremherskende. Hvis man gang på gang hører, at vi skal spare, så kan man sagtens være bekymret for, at det socialfaglige fokus på borgeren ryger ud med badevandet.
Et spørgsmål om fokus
Men om det skader borgeren, når du forhandler, handler i høj grad om, hvordan du griber forhandlingen an. Borgerens behov skal i henhold til servicelovens bestemmelser være afgørende for indsatsen, og er derfor også afgørende for taksten. Så hvis fokus holdes på borgerens behov, vil du have et fagligt belæg for de argumenter og nysgerrige spørgsmål, du kommer med i forhandlingen, og derfor vil det ikke skade borgeren, når du forhandler.
Serviceniveau
Spørgsmålet er jo, hvad man mener med, 'om det skader borgeren'. Der er stor forskel på serviceniveauerne rundt omkring, og man kan selvfølgelig have en mening om, om serviceniveauet i den pågældende kommune, man er ansat i, er for lavt.
Man må tage op med sin ledelse, om der er udfordringer i forhold til serviceniveauet, men generelt som forhandlingsmetode skader det ikke borgeren at forhandle, når bare der er tale om socialfaglig forhandling.
Hvad er socialfaglig forhandling?
Begrebet socialfaglig forhandling betyder i sin grundessens, at der for alle borgere på ethvert givent tidspunkt skal være overensstemmelse mellem behovet, den leverede daglige indsats og den takst, der betales herfor.
Er du interesseret i at læse mere omkring socialfaglig forhandling, kan du gøre dette i bogen ”Behov – Indsats – Takst, BIT-modellens anvendelse i socialfaglig forhandling”. Bogen kan købes på saxo.com. Du kan finde den på dette link: https://www.saxo.com/dk/behov-indsats-takst_anne-brorson_paperback_9788740444803
