BIT-Danmark netværksmøde d. 21. marts 2023

Udveksling af oplysninger kan lyde simpelt…

Men det er det egentlig ikke. Det er ofte her, samarbejdet lider det første knæk. Det kan der være mange og forskelligartede årsager til.

Derfor har vi valgt dette emne for næste arrangement i BIT Danmark: Oplysninger. Der skal nemlig udveksles oplysninger både den ene og den anden vej, og vi er afhængige af disse oplysninger for hver især at kunne opfylde vores ansvar og forpligtelser overfor borgeren.

Derfor inviterer vi nu både myndighed og leverandør til et fælles netværksarrangement i BIT Danmark, hvor vi sætter fokus på netop udveksling af oplysninger – i fællesskab.

Alle kommunale rådgivere, forhandlere, ledere og konsulenter er velkomne, ligesom også alle private, kommunale og regionale leverandører indbydes. Vi glæder os til denne fælles netværksdag med jer, så vi i fællesskab kan styrke området.

Lokationen er Hotel Hedegaarden i Vejle. Datoen er tirsdag den 21. marts fra kl. 10.00-14.00, med efterfølgende mulighed for at netværke til 15.00.

Arrangementet er gratis.

Du vil opleve både oplæg fra os i Brorson Consult, fælles drøftelser og mulighed for at netværke. Dagen er derfor fuld af både faglighed og refleksion.

Tilmeld dig allerede nu på ah@brorsonconsult.dk med navn og titel på deltager. Der udsendes dagsprogram og praktisk info til deltagere senest en uge før netværksdagen, og derfor skal vi bruge en mailadresse på alle tilmeldte deltagere.

Max deltagerantal er 48 til arrangementet, og max 4 deltagere fra hver kommune/leverandør. 

Ved tilmelding tilmelder du dig samtidig også vores nyhedsbrev. Noter i tilmeldingsmailen, hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet.

Af hensyn til GDPR gør vi opmærksom på at dit indtastede navn og mailadresse gemmes, med henblik på fremsending af information.