Det Personrettede Tilsyn på Voksenområdet - d. 20. August 2024 - Sjælland

Henvendt til: Myndighedsrådgivere, konsulenter, leder mv. indenfor det specialiserede voksenområde (Leverandør er også velkommen)

Tidspunkt og lokation: 20. August 9.00 - 14.00. Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.

Indhold og rammeprogram: Til daglig bliver det ofte bare kaldt for ”Opfølgning”.

Men en opfølgning kan overordnet siges at bestå af fire fokusområder; Revurdering af Handleplan jf. § 141 SL (Mål og koordinering), Revurdering af ydelser og tilbud (berettigelse), Personrettet tilsyn, og evt. genforhandling (pris).

Det vil sige, at Det personrettede tilsyn er ét af fire elementer i en opfølgning.

Med det personrettet tilsyn jf. § 148 SL følger et specifikt fokus og dermed opgaver og ansvar som myndighed.

Det fremgår af § 148 i serviceloven, at” Kommunalbestyrelsen (Myndighed) i borgerens handlekommune jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om jf. § 3 stk. 1. Denne tilsynsforpligtelse kaldes for det personrettede tilsyn modsat det driftsorienterede tilsyn, som fx det der føres efter Socialtilsynsloven.”

Det betyder, at kommunen skal føre personrettet tilsyn med det tilbud og den konkrete hjælp og støtte, som er truffet afgørelse om til borgeren.

Derudover står der, at Kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager, for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål med tilbuddet.

Det personrettede tilsyn knytter sig til bl.a. følgende tilbud:

  • Boformer efter §§ 107-110
  • Boliger efter § 115 stk. 2 og 4, jf. § 105 stk. 2 i lov om almene boliger m.v. (jf. § 9 RSL)
  • Boliger, boformer m.v. der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. (jf. § 9 RSL)
  • Aktivitets- og samværstilbud jf. § 104 SL
  • Beskyttet beskæftigelse jf. § 103 SL
  • Social behandling jf. § 101 SL

Har du opgaver eller ansvar med tilknytning til ét eller flere af ovennævnte tilbud og er du nysgerrig på hvad det personrettet tilsyn indbefatter, så er dette kursus måske noget for dig?

På denne kursusdag sætter vi bl.a. spot på:

  • Forskellen på ydelser og tilbud i Serviceloven
  • Hvad står der i lovgivningen om det personrettede tilsyn, som skal føres i tilbud efter Serviceloven
  • Formålet og indholdet af det personrettede tilsyn
  • Hvordan adskiller det personrettede tilsyn sig fra det driftsorienterede Socialtilsyn
  • Hvad menes der med at sikre, at hjælpen fortsat skal opfylde sit formål?
  • Hvilke opgaver medfølger som myndighed i varetagelsen af det personrettede tilsyn?

Vi har sammensat et program, der indeholder både konkret lovgennemgang og praksiseksempler, ligesom der er rig mulighed for at stille spørgsmål og selv medbringe eksempler til fælles drøftelser.

Underviser: Sandra Larsen

Pris: 1.050 kr. plus moms. Forplejning er inkl. i prisen.

Tilmelding: Send en mail til ah@brorsonconsult.dk for at tilmelde dig. Noter i mailen hvilket kursus, du ønsker at deltage på.

Ved tilmelding til kursus bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Ønskes dette ikke, bedes du meddele det.

Hvis man framelder sig kurset senere end 14 dage før arrangementets start eller udebliver, vil man blive faktureret kursets fulde pris.

Af hensyn til GDPR gør vi opmærksom på at dit indtastede navn og mailadresse gemmes, med henblik på fremsending af information om kursusdagen.