Kursus: VUM 2.0 - Levering og samarbejde med myndighed - 7. og 9. November 2022

Målgruppe: Ledere, medarbejdere, konsulenter mv. fra leverandører af sociale ydelser indenfor voksenområdet. Kurset henvender sig til både kommunale, regionale og private leverandører.

Dato: Kurset afholdes både på Sjælland og i Jylland. Kurset har varighed af én dag. 
Sjælland: 7. november 2022 kl. 9-14. Afholdes på Tune Kursuscenter, Greve.
Jylland: 9. november 2022 kl. 9-14. Afholdes på Base Business, Bjerringbro.

Kursusform: Kursus med fremmøde

Indhold: VUM 2.0 er i øjeblikket i fuld gang med at blive rullet ud i mange af landets kommuner. At kende og forstå VUM 2.0 og FFB som leverandør gør jer derfor til en endnu mere attraktiv og professionel samarbejdspartner for myndighed. Kendskabet skal etableres på tværs af organisationen, fra ledelsen til medarbejdere, konsulenter mv.

Denne kursusdag sætter derfor spot på, hvad VUM 2.0 er for en størrelse og hvilke krav dette stiller til jer – både som fagpersoner og som kontraktparter. Med skiftet fra VUM 1.0 til 2.0 er der kommet en ny fase ind i metoden, nemlig ”Levering”. Denne fase er leverandørens, men fasen kan ikke stå alene. Den er én del af et samlet hele, og derfor vil vi på dette kursus give både et overblik og et indblik.

Som leverandør af ydelserne §§ 83, 85, 103, 104, 107 og 108 (eller tilsvarende) efter serviceloven indenfor det specialiserede voksenområde, er det en god idé at sætte fokus på viden. Nemlig viden om VUM 2.0 og herunder også at begynde at opkvalificere de interne arbejdsgange og beskrivelser/statusnotater med udgangspunkt i VUM 2.0. Fremtidens foretrukne leverandør taler nemlig myndighedens sprog

MEN! På dette kursus vil vi ikke kun introducere dig til VUM 2.0, men også VUM 2.0 som et samarbejds- og forhandlingsværktøj.

Derfor har vi sammensat et åbent kursus kun for leverandører på et specialiserede sociale voksenområde. På kurset kommer vi bl.a. omkring følgende:

  • Hvad er VUM 2.0 og hvorfor er den relevant for dig at kende?
  • Hvad siger VUM 2.0 om levering?
  • Hvad siger lovgivning om levering af ydelser efter serviceloven?
  • Hvad siger lovgivning i øvrigt om takstfastsættelse og forhandling?
  • Hvad er min rolle og mit ansvar som leverandør af ydelser efter serviceloven?
  • Hvad skal myndighed vide ifm. match?
  • Hvad skal myndighed vide ifm. opfølgning?
  • Hvad skal myndighed vide ifm. forhandling?  

Man behøver ikke at have et forudgående kendskab til tidligere VUM 1.0 for at kunne deltage og få udbytte af kurset.

Underviser: Sandra Larsen og Anne Brorson

Pris: 1.250 kr. plus moms pr. deltager

Tilmelding: Der er et deltagermax på begge kurser. Tilmelding er derfor efter først til mølle. Skulle der være tilmeldte nok til at afholde et ekstra kursus, er det muligt at komme på venteliste til dette.

For tilmelding sendes en mail til ah@brorsonconsult.dk. Noter i mailen hvilket kursus, du ønsker at deltage på. Ved tilmelding skrives navn og titel på alle tilmeldte deltagere, samt oplysninger til fremsendelse af faktura noteres. Tilmelding er bindende.

Ved tilmelding til kurset bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Ønskes dette ikke, bedes du meddele dette.