Kursusdag: Målgrupperne i servicelovens §§ 107-108 samt almenboliglovens § 105. Jylland og Sjælland

 

Henvendt til: Myndighed og leverandører på voksenområdet

Tidspunkt og sted: 

Jylland:

Torsdag den 28. maj 2026 kl. 9-14 , 

Bjerringbro Idræts & Kulturcenter, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro

 

Sjælland:

Torsdag den 11. juni 2026 kl. 9-14 

Ringsted Sportscenter, Teglovnsvej 46, 4100 Ringsted

 

Indhold: 

Det kan være svært at skelne mellem målgruppen til et botilbud efter servicelovens § 107, § 108 og alm boliglovens § 105. Og ABL § 105 er jo det samme som § 108... eller er det?

Hvornår er borgeren egentlig omfattet af målgruppen for et midlertidigt ophold? Og hvornår har borgeren et støttebehov, der bedst imødekommes i et tilbud, der er egnet til længerevarende – men dog midlertidigt – ophold?

Det vil vi gerne prøve at gøre dig klogere på – uanset om du arbejder som myndighed eller som leverandør indenfor voksenområdet.

Denne kursusdag giver et klart overblik over målgrupperne for servicelovens § 107, § 108 og for almenboliglovens § 105. Deltagerne bliver fortrolige med forskellene mellem midlertidige og længerevarende botilbud, lovgrundlagets betydning og de faglige vurdereringer, der ligger til grund for visitation og afgørelse om et tilbud efter bestemmelserne.

Deltagerne får derudover en kort gennemgang af de ydelser, som kan leveres i boformerne, samt hvilke forpligtelser borgeren har, når borgeren bor i sin egen bolig jf. almenboliglovens § 105.

Rammeprogram for temadagen er:

  • Kort gennemgang af de ydelser, der kan leveres i botilbud
  • Målgruppen for midlertidige botilbud jf. servicelovens § 107
  • Målgruppen for længerevarende botilbud jf. servicelovens § 108
  • Almenboliglovens § 105 – boliger med støtte
  • Sammenligning og afgræsningen mellem servicelovens §§107-108

Undervisere: Fie Grønborg og Rina Stahl 

Pris: 1350 kr. plus moms

Tilmelding: Send en mail til ah@brorsonconsult.dk for at tilmelde dig.

Tilmelding er bindende. 

Ved tilmelding til webinaret bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Ønskes dette ikke, bedes du meddele det.