Ledsagelse – hvem bevilger og betaler hvad? 22. Oktober 2025. Sjælland

Henvendt til: Myndighed og leverandører på det specialiserede voksenområde

Tidspunkt og lokation: 22.10.2025, kl. 9.00-14.30. Ringsted Sportscenter, Teglovnsvej 46, 4100 Ringsted


Indhold og rammeprogram
Nogle gange har en borger behov for ledsagelse. Det kan være til lægen, til besøg hos tante Oda, til biografen – eller et helt fjerde sted hen. Men hvem skal egentlig bevilge ledsagelsen, og hvem skal betale?

Det er relevante spørgsmål at stille, for ledsagelse er ikke bare ledsagelse. Den består af flere sammensatte elementer.

Både som myndighed og leverandør anvender vi ofte begrebet ”ledsagelse”, men uden nærmere at definere, hvilken del af ledsagelsen, der tænkes på. Derfor kan der opstå tvivlsspørgsmål om, hvem der egentlig bevilger og betaler – både hos os selv, i samarbejdet og på tværs af sektorer.

På denne kursusdag dykker vi ned i både lovgivning og praksis på det specialiserede voksenområde. Vi skal omkring både flere paragraffer i serviceloven, paragraffer i sundhedsloven, principmeddelelser mv. Dette kobles til praksis, således der er et praksisrettet fokus på kursusdagen.

Der er også en refleksionsøvelse, således du kan koble dagens læring til din egen praksis.

Rammeprogram for kursusdagen er:

·       Velkomst og præsentation

·       Hvad indeholder ydelsen ”Ledsagelse”?

·       Relevant lovgivning

·       Praksis – hvem skal gøre hvad?

·       Refleksionsøvelse

·       Afslutning og afrunding

 

Underviser: Sandra Larsen

Pris: 1.750 kr. plus moms

Tilmelding: Send en mail til ah@brorsonconsult.dk for at tilmelde dig. Noter i mailen hvilket kursus, du ønsker at deltage på.

Ved tilmelding til kursus bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Ønskes dette ikke, bedes du meddele det.

Ved framelding til kurset senere end 14 dage før arrangementets start eller udeblivelse, fremsendes faktura på kursets fulde pris.

Af hensyn til GDPR gør vi opmærksom på, at dit fremsendte navn og mailadresse gemmes, med henblik på fremsending af information om kursusdagene.