Virtuel temadag: Madservice § 83 b – hvad er det og hvordan skal det beregnes? 13. april 2026

Henvendt til: Myndighed og leverandører på både børne- og voksenområdet

Tidspunkt: Mandag den 13. april kl. 9.00-11.30.
På dagen modtager du et link, som du skal anvende til at tilgå den virtuelle temadag.

Pris: 895 kr. plus moms

 

Indhold: Den 01.07.25 trådte § 83 b i kraft. Bestemmelsen indeholder madservice, og selv om madservice også fandtes tidligere i serviceloven, så er der alligevel sket en ændring i brugen af madservice. Disse ændringer skal du være opmærksom på, uanset om du arbejder som myndighed eller leverandør, og uanset om du arbejder på børne- eller voksenområdet.

Denne kursusdag giver et koncentreret overblik over reglerne for madservice i botilbud og på børne- og ungehjem. Deltagerne får indsigt i baggrunden for § 83 b, hvordan bestemmelsen anvendes i praksis, samt hvordan den spiller sammen med andre paragraffer, fx servicelovens §§ 83 og 85. Derudover gennemgås principper for beregning af omkostninger til madservice, så leverandører kan sikre korrekt beregning og derfor aftaleindgåelse med myndighed.

Der er mulighed for at stille spørgsmål live på den virtuelle temadag.

Rammeprogram for temadagen er: 

·       Baggrunden for § 83 b

·       Indholdet i § 83 b

·       Andre tilstødende paragraffer, fx 83 og 85

·       Beregning af omkostningen til madservice

 

Undervisere: Fie Grønborg og Anne Brorson 

Tilmelding: Send en mail til ah@brorsonconsult.dk for at tilmelde dig.

Husk at oplyse EAN nr. eller mailadresse til fakturering. 

Ved tilmelding til webinaret bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Ønskes dette ikke, bedes du meddele det.