LOS Kursus: VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber (FFB) - 21. maj 2024

Målgruppe: Deltagerne kan være ledere og medarbejdere på sociale tilbud, der arbejder med eller ønsker viden om VUM 2.0/FFB.

Dato og tid: Mandag d. 21. maj 2024 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 2. maj 2024 kl. 10:00

Sted: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Arrangør: LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud, Tlf: +45 70233400, los@los.dk

Undervisningen vil omhandle: På denne kursusdag får du kendskab til, hvad VUM 2.0 og FFB er, og hvilken rolle denne fagmetode spiller i samarbejdet med myndighed.

Som samarbejdspartner til myndighed er det afgørende at kunne tale samme sprog som myndighed, herunder at kunne benytte fagmetoden relevant og også at kunne gøre aktivt brug af den røde tråd, som VUM 2.0 indgår i.

Der går nemlig en rød tråd fra VUM 2.0 til både takster, kontraktindgåelse, forhandling/genforhandling, dokumentation og tilbudsafgivning.
Derfor skal VUM 2.0 ses som én puslespilsbrik i et større puslespil.

Du får derfor ikke kun indblik i VUM 2.0, men også i det større puslespil, som samarbejdet med myndighed udgør.

Følgende punkter indgår i undervisningen

  • Velkomst og præsentation.
  • Hvad er VUM 2.0 og FFB?
  • Hvordan benyttes VUM 2.0 i samarbejdet med myndighed?
  • Hvilken sammenhæng skal VUM 2.0 spille ind i?
    Herunder samspillet med takster, kontrakter og dokumentation.
  • Hvorfor er VUM 2.0 en fordel for os som leverandører?
  • Afslutning og tak for i dag.

Deltagerne inddrages aktivt i undervisningen. Der benyttes cases og eksempler for at gøre undervisningen praksisnær.

Efter endt kursusdag har deltagerne fået en indføring i VUM 2.0 og FFB samt deres sammenhæng med andre elementer i samarbejdet med myndighed. Herefter er det op til deltageren, hvordan I på netop jeres tilbud vil tage VUM 2.0 fagmetoden i brug.

Deltagere fra relevante myndigheder eller sociale tilbud, der ikke er medlemmer af LOS, er velkomne på vores kurser. I så fald vælges billettypen ’Ikke - medlem’.

Underviser: Anne Brorson

Forplejning: Morgenbrød fra kl. 08:30, frokost samt eftermiddagskaffe/kage.

Tilmelding: Via dette link VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber (FFB) | LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud (nemtilmeld.dk)