Gratis webinar: Adskillelse af ydelser efter serviceloven og sundhedsloven - 15.april 2024 - Afholdt, men kan stadig tilgås

Henvendt til: Myndighed og leverandører indenfor det specialiserede voksenområde.

TidspunktDen 15.04.24 modtager du et link med optagelsen. Det vil være aktivt to uger derefter. Du kan derfor streame webinaret, når du har tid og mulighed indenfor de to uger.

Varighed: 1 time

Indhold: Det er et juridisk krav for både myndighed og leverandør, at ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven adskilles i praksis. Med hver ydelsestype følger forskellige regelsæt og forpligtelser. Synes du også at det er svært at skelne ydelsestyperne i praksis? Og vil du gerne vide, hvorfor det er vigtigt at kunne skelne? Så er dette webinar noget for dig!

For myndighed handler det bl.a. om at være opmærksom på, at denne kun kan træffe afgørelse om ydelser efter serviceloven, men samtidig er forpligtet til at give råd og vejledning bredt og medtage behovet for øvrig hjælp i en helhedsvurdering af borgerens samlede situation og koordinering.

Ved indkøb af botilbud eller botilbudslignende rammer, skal myndighed bl.a. være opmærksom på, at sundhedslovsydelser indberegnes særskilt i taksten hos leverandør, men at disse ikke kan indkøbes og dermed betales efter serviceloven. Myndighed skal tilmed være opmærksom på, at der med de to ydelsestyper også følger to forskellige typer dokumentation og kunne sortere i, hvilke der er relevante for borgerens konkrete sag og behandling – herunder at træffe afgørelse på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn.

For leverandør af botilbud eller botilbudslignende rammer handler det bl.a. om ifm. tilbudsafgivning og forhandling med myndighed, at kunne beregne sundhedslovs- og serviceydelser adskilt i prisen. Det handler også om at leverandør ved levering af hjælpen til borger, skal kende forskel på de to ydelsestyper, da der følger forskellige kravsæt og retningslinjer for levering og dokumentation. Med de to typer ydelser følger også forskellige typer af tilsyn – driftsorienteret og personrettet.

Det er generelt en fordel at kunne kende forskel på de to ydelsestyper!

På dette webinar vil vi på 1 time forsøge at gøre jer klogere på:

·       Hvad er en serviceydelse efter serviceloven

·       Hvad er en sundhedsydelse efter sundhedsloven

·       Hvad er forskellen på en serviceydelse og en sundhedsydelse

·       Hvorfor er det vigtigt at kunne skelne mellem de to typer af ydelser

Webinaret tager udgangspunkt i gældende lovgivning indenfor områderne bl.a. Serviceloven og Sundhedsloven.

Underviser: Sandra Larsen og Anne Brorson

Pris: Gratis

Tilmelding:

Send en mail til ah@brorsonconsult.dk for at tilmelde dig. Noter i mailen hvilket webinar og/eller kursus, du ønsker at deltage på.

Ved tilmelding til webinaret bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Ønskes dette ikke, bedes du meddele det.