Gratis Webinar: Hvad har de dog gjort i Sorø? 7. oktober 2024 - Afholdt, men kan stadig tilgås

Henvendt til: Myndighedsrådgivere, faglige koordinatorer eller ledere og konsulenter indenfor det specialiserede voksenområde.

Tidspunkt: 7. oktober 2024

På dagen vil du modtage et link til optagelsen som du herefter kan streame når du har tid og mulighed i perioden 7. oktober til 21. oktober.

Varighed: Én time

Indhold: Men virker den BIT-metode overhovedet i praksis? Er et spørgsmål, vi med jævne mellemrum bliver stillet.

På dette webinar vil du møde Kasia Vad, der er leder af Social Service i Sorø Kommune. Hun vil fortælle om den rejse, de har været på de sidste år i myndighedsafdelingen i Sorø.

Nutidens socialrådgivere på socialområdet skal leve op til en række både juridiske og metodiske krav. Dette kræver både viden og værktøjer, der kan anvendes i det daglige arbejde helt ind på det enkelte skrivebord – og det er de i fuld gang med at implementere i Sorø Kommune. De er på vej igennem en udviklingsproces, som endnu ikke er tilvejebragt, men som allerede har været i gang i en rum tid. Faktisk har de været i processen i så lang tid, at de har erfaringer at dele med jer.

De har nemlig set en forandring. I 2023 og ved 2. ØR 2024 har de budgetoverhold og samtidig både glade medarbejdere, bedre belyste sager til visitationsudvalg med klare juridiske argumenter og færre hjemvisninger på klagesager/flere stadfæstelser. Det er altså lykkes dem at højne både økonomistyring, faglighed og retssikkerhed på én gang i afdelingen.

På dette webinar kommer Kasia også med anbefalinger til jer, ud fra tanken om hvordan de ville gribe det an, hvis de skulle starte forfra på processen – med den viden de har i dag. Hun inddrager også citater fra rådgiverne, så du får et praksisnært indblik.

Medvirkende: Kasia Vad og Anne Brorson

Pris: Gratis

Tilmelding: Send en mail til ah@brorsonconsult.dk for at tilmelde dig. Noter i mailen hvilket webinar og/eller kursus, du ønsker at deltage på.

Ved tilmelding til webinaret bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Ønskes dette ikke, bedes du meddele det.