Fra afgørelsesgrundlag til aftalegrundlag
Af Anne Brorson
Når du som rådgiver bruger din fagmetode, så kommer du frem til et grundlag for afgørelsen. Uanset om I hos jer benytter VUM 2.0, ICS eller noget helt tredje, så er fagmetoderne udviklet til netop at frembringe afgørelsesgrundlaget. Men! Fagmetoderne er ikke udviklet til at frembringe et aftalegrundlag – altså det grundlag du kan stå på, når du skal indkøbe den ydelse, som du har vurderet at barnet/den voksne har brug for.
Retssikkerhed
Som myndighed har I ansvaret for at sikre retssikkerheden. Altså at I overholder gældende love og træffer korrekte afgørelser på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det kan fagmetoden hjælpe jer med. Der er ofte konkrete værktøjer, til at understøtte netop dén opgave.
Det vil sige, at der er styr på afgørelsesgrundlaget. Men for at retssikkerheden virker i praksis, så skal vi også indkøbe den ydelse, som vi har vurderet nødvendig. Indtil ydelsen er tilvejebragt til borgeren, så er afgørelsen i sig selv værdiløs.
Indkøb
Derfor bliver det afgørende for jer, at I for at kunne fuldbyrde den afgørelse, I har truffet, også kan foretage et socialfagligt indkøb. I nogle kommuner gøres dette af medarbejdere med en indkøbsfunktion, og i andre kommuner gøres dette af rådgiveren selv. Uanset hvordan I er organiseret i din kommune, så er følgende pointe relevant: Der skal etableres et specifikt aftalegrundlag.
Hvordan kommer man så fra et afgørelsesgrundlag til et aftalegrundlag? Se, dét er et centralt spørgsmål at stille. Og endnu mere relevant er det at spørge, om aftalegrundlaget og afgørelsesgrundlaget kan kombineres i én og samme faglige vurdering?
Og ja, det kan det faktisk. Det kan godt lade sig gøre at sammenkoble dette i den faglige vurdering, eksempelvis ved brug af BIT-modellen.
Der skal nemlig være overensstemmelse mellem den indsats, der er fagligt vurderet nødvendig for at dække borgerens behov, og den ydelse, der indkøbes og betales for.
Aftalegrundlag
Når der indkøbes indsatser efter serviceloven, benævnes dette i servicelovens vejledninger og bekendtgørelser som ”ydelser”. For at kunne indgå i en aftale med en leverandør skal du som minimum have vurderet følgende tre punkter på forhånd:
- Hvilken ydelse vil du købe? Forstået som hvilken ydelse efterspørger du til borgeren for at dække det behov, du har vurderet relevant at yde en indsats til med din fagmetode
- Hvor meget vil du købe? Ydelser efter serviceloven har altid et omfang, og derfor skal du have vurderet ikke bare hvilken men også hvor meget ydelse, du vil købe
- Hvilke vilkår vil du købe ydelsen på? Dette kan være generelle kontraktvilkår men også vilkår, der knytter sig direkte til den enkelte borger
Har du styr på disse tre punkter, så har du et specifikt aftalegrundlag!
Er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge VUM 2.0 til dette? Se mere i Brorsonconsult.dk/vum-20-kan-noget-men-ikke-det-hele
